At her er lidt stille betyder bestemt ikk der ikk sker noget. Der sker en masse skønt men der vil nok gøre der er lidt langt mellem mine indlæg de næste par måneder.
Vi skal nemlig flytte... jaaaa... rigtigt... endelig flytte fra vores ellers udmærkede 3 værelses lejlighed og til et typisk sidst 60er hus med brunt badeværelse og køkken fra den tid også. Men i guder hvor jeg glæder mig, der er nemlig 4 børneværelser, eller 3 børneværelser og en sy-værelse til mig. Huset er på lige godt 170 kvm. (Vi bor på 92 kvm nu) og dejlig stor have/grund på godt 1000 kvm med stor tæt hæk så vi har fred og ro.
Det bliver fantastisk men havde alligevel en klump i maven i fredags da Freja og jeg var oppe med opsigelsen. 7,5 år har vi boet i den her lejlighed med stor glæde. Glæden er dog blevet en del mindre de sidste 1,5-2 år, som om de pensionister ikk har andet at fortage sig end at brokke sig og så skal vi åbenbart konstant ha naboer der råber og skriger som en gal samt deres hunde skal hyle og gø så snart de er alene hjemme (hvilket er ret meget) vi overtager huset d 1/7 og skal være ude af lejligheden d 15/7 så vi får lidt travlt. Jeg planlægger at begynde at pakke så småt allerede nu.
Emma skal skifte skole og glæder sig meget. Jeg håber på en ny start for hende så hun kan komme ud af det dårlige ry hun desværre var havnet i. Freja håber jeg at få i børnehaven som ligger på vejen ved siden af.
Nu må jeg tilbage til de sidste bestillinger jeg skal ha nået inden jeg pakker mit syhalløj ned.