mandag den 30. september 2013

Hækle ----> jeg øver...

Som i ved er jeg ved at forsøge at få en lille krea-klub op at stå her i Næstved.
Ind til nu har vi bare været et par stykker hver gang men vi hygger os.
Jeg selv er begyndt at forsøge mig med at hækle.
bemærk venligst FORSØGE.
Jeg har lige lavet 2 nøglesnore, en til mine arbejdsnøgler og en til Emmas cykelnøgle.
Jeg har ikk gjort noget ved min egen men Emmas har fået et lille fint bånd på så den ikk ruller sig sammen hele tiden.
 
 
Jeg har nu kastet mig ud i det med oldemor firkanter.
Øver mig med at lave et lille tæppe til Frejas dukker, ind til nu går det nogenlunde med firkanterne, men så er det jo lige det med det også skal samles når jeg en gang har nok.


søndag den 29. september 2013

Nye bukser til mor her.

Ud over det skønne sæt til Emma jeg fik lavet den anden dag (se det HER), var der også til et par bukser til mig selv. Det var egentlig derfor jeg købte stoffet i sin tid, og så passede det lige med et par til os begge.
 
Beklager billederne er ikk så gode men havde ikk nogen fotograf til at hjælpe mig den dag.
 
Mønstret er fra Onion nr. 4027og er det samme som jeg har brugt til DISSE
Stoffet er købt hos www.stofdepotet.dk
 


 

lørdag den 28. september 2013

Ny krea aften med kreaklub næstved

Så er vi igen kommet til planlægningen af næste krea aften som bliver den til/10 fra omkring kl 19 til 22. Jeg forventer desværre først at kunne være der omkring kl 20 da min store pige skal til svømning.
Vi vil igen befinde os på sct jørgens bibliotek hvor vi desværre ikke kan have symaskiner med, med tilgengæld vil der være godt humør og krea hygge.
Hvis du vil deltage så skriv meget gerne vil mig så jeg kan skabe mig et overblik over hvem der kommer. 
 
 

fredag den 27. september 2013

Lækkert sæt #5 ---> denne gang til den store pige.

Så er jeg endelig kommet ind på hvad Emma min store pige kan li og vil gå med.
Jeg synes jeg har haft en periode hvor jeg ikk helt kunne finde ud af hvad jeg skulle sy til hende.
Hun gider ikk rigtig det farverige tøj som Freja ofte går med.
Hun er på vej til de 7 år og endelig er hendes vilje ang. tøj begyndt at træde frem.
Det der prinsesse og Hello Kitty det er bestemt ikk et hit mere, nu må det gerne være lidt mere..
Ja stor pige tøj.
Det stiller jo lige pludselig andre krav til mor her, så mig i gang med ny-tænkning...
Nu har jeg endelig fundet vejen frem og idéerne kommer væltende.
Så nu er det bare i gang når tiden byder sig.
 
I de sidste par dage er det dette sæt her jeg har arbejdet på.
Toppen havde jeg egentlig planlagt lidt mere ala Sweatshirt men det blev ændret i sidste øjeblik, da jeg egentlig synes den er fin som den er. Grundmønstret er fra Ottobre, men har både lavet det bredere og længere samt tilføjet den fine detalje ved ærmet.
Buksen er lavet helt efter Minikreas mønster på baggybuks.
Stoffet er fra www.stofdepotet.dk og den sorte isoli fra toppen er købt i stof2000.


 

 


 
 
 

onsdag den 25. september 2013

Nu må det være nok!

Ja nu må det stoppe...
Her ser du noget af det sidste der bliver lavet fra min hånd af leopard kjoler.
De er super fine, men nu er jeg ved at have fået for meget af det gode.
Mine kunder har revet dem væk hurtigere end jeg har kunne bestille mere stof hjem.
 
Nu skal de kjoler bare nydes på mine piger og det der fremover bliver lavet er til os selv.
Generelt tror jeg mit lille firma er lidt i bero pt. Jeg har så mange idéer til mine piger, men når jeg havde knald på i firmaet ja så var der  bare ikk tid til at sy til mine egne piger. Og det er jo egentlig dem jeg brænder for at  sy til. Har heller ikk fået røde roser fra dem over alt det fede tøj som de har set her hjemme, men som bare ikk var til dem. (De kære små, kan ikk andet end at elske dem)
Faktisk er mange af mine bestsellers oprindeligt kommet fra noget jeg har lavet til mine piger.
 
De sidste billeder i får at leopard bestillinger er en anelse anderledes end de mange andre.
Den ene bestilling er 2 kjoler er med Neon grøn i stedet for pink. Og den anden bestilling er med et par bukser med neon pink piping i sidesyningen.
 
Kjolerne er syet ud fra Iris som er fra Homemade/stof2000
Stoffet er købt på www.etsy.com og det neon kantbånd samt piping er købt hos bettyp.dk
 


 
Beklager men det driller mig med at få billederne i stor str.
 
I dag vil jeg nyde en tur i Falkoner biograf med min bror, vi skal ind og se kvinden i buret. Det er med mad, drikke, popcorn og slik. Elsker når min bror får sådan nogle gode tilbud. Vi var også inde og se Stieg Larsson film i bio den gang de kom.
Tak brormand for nogle dejlige ture vi ind i mellem tager os.
 
 

søndag den 22. september 2013

Give away i samarbejde med Minikrea.

Er du en lige som mig der er en nød til at lave sine egne mønstre???
Gudskelov er jeg og alle jer så heldige at der allerede er  lavet nogle fantastiske mønstre.
 
Jeg selv bruger bla. Minikrea. Jeg har en hel del af deres mønster for vi ELSKER dem. De har en rigtig god pasform til mine piger så jeg skal ikk til at lave en masse tilpasninger. Ud over det så har du et mønster i en basis udgave og så er der også en masse flotte forslag på hvad man ellers kan lave.
 Her på det sidste har jeg kastet mig over en variation af posebukserne. Det er senest blevet til et par I LYSERØD VELOUR som er for stor men også et PAR I PINK VELOUR.
 
Endnu mere derfor føler jeg mig super heldig at kunne få lov til at lave denne skønne give away.
 
 
På højkant er disse 2 mønstre.
Nr. 1 som er Jumpsuit nr. 50440
Nr. 2 som er Raglan T-shirt nr. 50222
Begge mønstre er fra Basis delen og er i str. 0-10 år.
 
 
 
 
 
For at vinde et af disse mønstre skal du gøre følgende for at samle lodder:
 
1 lod for fast læser og kommentar
5 lodder for fast læser, kommentar og dele min give away på din blog, fx i din sidebar. Brug billedet oppe i toppen.
 
I din kommentar må du meget gerne skrive hvilket mønster du ønsker at vinde og så ved jeg Minikrea vil blive meget glade for hvis du vil nævne hvilke mønster/mønstre du savner fra dem, så  de kan tage det med i deres overvejelser til nye mønstre. Du finder deres udvalg på deres hjemmeside www.minikrea.dk. Ud over det har de faktisk en side på facebook også den finder du ved at trykke lige HER.
 
Vinderen vil blive fundet d. 9/10 kl 21.

Skriv gerne din mail hvis ikk den er nem at finde på din blog, så er du sikker på jeg kan få fat på dig.
 
 
 
 
 
Jeg har selv modtaget et mønster fra Minikrea i forbindelse med denne Give away.


Ballonbukser - ja tak

Her i weekenden har jeg kigget i skuffen med tøj der bare lå og ventede...
Og hvad var det jeg fandt... 2 skønne ballonbukser.
Dem med mariehøns har Freja tidligere haft som alm posebuks og hun elskede, mon hun tager lige så godt i mod dem bare som ballonbuks. Tror de andre blev for små for 1 år siden.
Dem med stjernerne var egentlig bare fordi jeg havde en lille rest liggende og Freja faldt pladask for dem, om hun kan huske det nu tvivler jeg på men nu er de kommet frem.
 
Ved ikk om i har set dem før men de tager ikk skade at blive vist igen.
 
Begge er syet ud fra Minikreas mønster på ballonbukser og stoffet er købt for 1½ år siden
hos malika og rosa en super lækker butik, i hvert fald den på nettet. Har desværre ikk haft muligheden for at besøge den fysiske butik.
 
 

 
 

torsdag den 19. september 2013

Kreaklub næstved nogen friske?

Så er det blevet tid til at få lidt mere gang i den kreaklub her i næstved.

Er du frisk?

onsdag den 18. september 2013

Vinterkjolen - in action

Så blev det dagen hvor Freja ville have pingvin kjolen på (som jeg kalder den)
Og det skal i da ikk snydes for.
 
Kjolemønstret er fra onion nr 20045
Leggings er fra Stof2000 og hedder Dora, de har lidt tilretninger så de passer perfekt.
 


Frække tøs!
 

mandag den 16. september 2013

Den heldige blev....

Hvor er det dejligt at se så mange der har været med i min give away. Det endte med 113 lodder i alt.
 
Tak til hver og en. Tak til jer "gamle" og tak til jer nye. Håber vi kan give hinanden gode råd og fif i fremtiden.
 
Nå men til det spændende....
 
Den heldige blev fundet ved hjælpe af  Random.org og det blev nr
 
72
 
Og bag det nummer gemmer sig HENDE HER Trine. Kig forbi hendes blog.
 
Trine hvis du sender mig en mail på dinadehn@live.dk så skal jeg formidle dig videre.
 
 

søndag den 15. september 2013

Ny polly kjole

Som det sidste stykke tøj i bunken til Freja er denne kjole lavet ud fra Polly mønstret fra Stof2000. Stoffet har jeg købt hos Rikke som har bloggen bemydragonfly. Super lækkert vintage stof i god stand og som jeg har søgt længe.
 
Freja har en i str 3 år som hun elsker, jeg mener absolut ynglings kjolen. Enten sidder den på hende eller ligger til vask. I kan se et billede af hende med den på i min sidebar.
 
Den her er lavet i str 4 år og jeg håber den kan overtage pladsen, jeg tvivler dog, da hun ind til nu har været ret ligeglad med den, til gengæld er Emma faldet for den. Surt når den er for lille til hende.
Nu bliver den lagt lidt væk og så håber jeg den tager Freja med storm når den bliver taget frem igen.
 
 
 

lørdag den 14. september 2013

Vinterkjolen

I bunken med tøjet til den kommende kolde tid, lå der denne skønne kjole.
 
Jeg synes den er super fed og havde ønsket jeg havde mere af den rib så hun kunne ha fået et par leggings til, men pyt det går nok. Mon ikk jeg finder på noget???
 
I skal nok få billeder når hun en dag har den på, og jeg lige fanger hende i godt humør.
Men sød er den nu, hvis jeg selv skal sige det.
 


 

torsdag den 12. september 2013

Prinsesse Jasmin blusen

I går viste jeg en kjole med Minnie i noget stof jeg fik en min mors veninde. I samme omgang fik jeg også det her med Prinsesse Jasmin. Der var desværre ikk lige så meget, men jeg har da fået lavet en bluse til Freja. Ganske fin hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo). Desværre har jeg ikk noget velour der matcher i den koral som jeg har sat til i kanterne. Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at lave et par bukser ala dem i indlægget HER, bare en en koral velour med Jasmin stof i lommerne og så måske med en lyseblå rib kant. Jeg har nemlig en lille rest tilbage som vil passe perfekt til lommerne.
Desværre er der udsolgt af den farve velour i min lokale Stof2000, så skulle der være nogen der bor i nærheden af en butik med lige netop Koral velour i god kvalitet jeg kan bruge til bukserne (og som har lyst til at købe for mig) giv jer endelig til kende. Min butik ville forsøge at få fat på noget i en af de andre butikker men der var desværre ikk nogen der tog telefonen da hun ringede rundt. Øv øv, nu vil jeg nemlig endnu mere ha lavet de bukser! (typisk mig)
 


 

onsdag den 11. september 2013

Lækkert sæt #4

I bunken (som nu er tom) gemte sig den her kjole. Jeg fik så også lavet et lille sidespring (de orange leggings) men pyt med det siger jeg nu når det var med formål at blive til endnu et lækkert sæt.
Sættet faldt i Frejas smag med det samme og skulle på i børnehaven i dag.
 
hvor er det bare dejligt at ha fået lavet lidt tøj til hende på det sidste som hun gider gå med... Lad det nu bare blive ved med at være sådan.
 
Kjolen er fra Onion og er en ballon tunika som kjole, den har nr 20039.
Leggings er fra stof2000 med lidt tilretning så det passer mine piger hver i sær.
Det skønne printet jersey er købt hos OTTOBRE på deres etsy shop lige HER
 
 





 
 
Her til eftermiddag har vi tøsehygget med en tur i bio og se Smølferne 2, til stor glæde og overraskelse for begge piger.
Det er helt sikkert en film vi må have i samlingen når den udkommer.
Og hvor er det dejligt med 2 tøser i hjemmegjort tøj.
 
 

Minnie kjolen

For noget tid siden fik jeg noget jersey af min mors veninde. Det var 2 små stykker med Disney figur. Det ene det sødeste jersey med Minnie og det kan jo ikk passe bedre når man har en datter der elsker Minnie. Hun har ellers været lidt på retur gennem sommeren, men sidst vi var forbi H&M måtte vi altså have både Minnie bluser men også et par bukser med allover Minnie print, så kan vist godt sige hun er IN igen for Freja.
Det blev også bekræftet da hun så den her kjole. Trods der var valgt kjole for dagen, så skulle det ændres da hun så den her. Jeg havde ellers bildt mig ind det nok bare skulle blive til en natkjole, men der var Freja ikk helt enig med mig og ja da først den kom på så fik hun ret.
 
God dag til jer der ude. Jeg vil nyde en fridag og overraske pigerne med en tur i bio i eftermiddag for at se Smølferne.
 



 
Sidste billede MOAR JEG GIDER IKKE MERE!!!
 

tirsdag den 10. september 2013

Nyt lækkert sæt #3

Helt nyt er det egentlig ikk, for kjolen er lavet tilbage i februar og du kan se den HER men da den var for stor blev den pakket ned. Nu kan hun passe den og jeg manglede at få mit leggings mønster til at passe Freja sådan helt perfekt,.
tror jeg den er der!
Jeg forsøgte mig i dag med disse lillastribede som matcher kanterne på kjolen, så vi har endnu et lækkert sæt her til den mindre varme tid.
Jeg nåede også lidt andet men det skal der nok komme lidt om de næste par dage. Kan bare afsløre at pt. mangler jeg 1 kjole, så er bunken væk. (Skønt med fridag)
 
Stoffet et begge fra Stof2000.
 


 

mandag den 9. september 2013

Nyt lækkert sæt #2

Jeg kunne ikk helt holde mig fra maskinerne i aftes. Så efter jeg havde lavet indlægget om den lille stak der var klippet gik jeg i gang.
Det første jeg kastede mig over var sættet med bambi og dejlige velour bukser. Og kunne ikke stoppe før det var færdigt.
Var spændt på om Freja ville kunne li det for hun er blevet en rigtig kjole pige, kjole hver dag og hun har det godt, men hun var vild med det og det skulle på med det samme. Så et lettet suk her fra...!
 
Bluse mønstret er fra Ottobre mens bukserne er en variation af Minikrea posebuks. 
Har tidligere lavet et sæt ud fra samme mønstre bare et nr større det kan du se HER
Ud over jeg er helt vild med den søde Bambi så er jeg så glad for de detaljer jeg kan lave med min Cover Pro 1000. Håber en dag at få købt en kantbåndsfolder så jeg kan udnytte den endnu mere.
 
Og nu til det hyggelige, BILLEDER.
De blev lige hurtigt taget her til morgen med mobilen.
og hvis nogen kan hjælpe så den altid uploader billederne som stor, tager jeg gerne i mod hjælp, den vil altid kun give mig mulighed for at rette de første 2-3 billeder men ikk resten. HJÆLP
 

 
 






 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...