Det blev til en sommer top med vingeærmer og et sæt undertøj. Egentlig ville jeg jo klart starte med at lave en kjole, men Maja er ikke sådan en typisk kjole pige så det ville være synd. Men til min overraskelse udbrød Freja da hun så stoffet, at hun altså også ville ha noget med Spiderman. Først bestilte hun en T-shirt og shorts, det er dog blevet rettet til en kjole og et sæt undertøj.
Og ja selvfølgelig kørte jeg da ud og købte mere stof med Spiderman... (En super god undskyldning for lige at køre forbi igen igen)
Jeg har en "krea veninde" lige i nærheden som har en skæreplotter som er så fantastisk at lave strygemærker til mig. Tænker at en krea veninde kan man vel efterhånden godt kalde hende. Vi kender ikke hinanden så personligt igen, men alligevel snakker vi ret ofte sammen, i perioder dagligt og ja når vi mødes så bliver der vendt mange spændende ting som ikke bare omhandler det kreative.
Du kan finde stoffet HER. Til toppen har jeg brugt toppen fra Onion 20045, det mønster kan jeg på det varmeste anbefale. Undertøjet er fra Ottobre nr 6 fra 2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Elsker at få en kommentar med på vejen så smid endelig en lille hilsen